Gode alternativer til smartphones
Børn bør tidligst får en smartphone, når de er fyldt 13 år. Så klar er anbefalingen fra Trivselskommission, regeringens ekspertgruppe om techgiganter og Alliancen for et trygt og godt digitalt børne- og ungeliv anbefaler. Flere og flere forældre vælger i den forbindelse at starte med at give deres børn en simpel telefon - også kendt som en dumbphone, eller bare den gode gamle Nokia 3310, som de fleste af os nok kan huske fra vores egen ungdom.
Vi har rakt ud til Arne Bangsgaard Mathiasen fra Dumbphone-projektet med tre spørgsmål for at få hans bedste råd til, hvordan man navigerer i junglen af dumbphones:
Spørgsmål 1: Mit barn vil gerne have en smartphone, men jeg overvejer at give ham en dumbphone til en start, som kan ringe, sms'e og spille musik. Hvordan finder jeg ud af, hvilken én jeg skal vælge?
Arne: Når du skal vælge den første telefon, handler det i høj grad om barnets alder og klassens "digitale modenhed".
Her er mine konkrete anbefalinger baseret på klassetrin:
0. til 2. klasse (Uden kamera): Hvis I er i de tidlige klassetrin, anbefaler jeg den helt simple model uden kamera. Mine erfaringer fra eksperimenter med skoleelever viser, at selv et dårligt kamera kan have en negativ effekt på opmærksomheden. I de helt små klasser er det bedst at holde det helt rent: opkald, SMS og musik.
Gode bud: HMD 105 4G. Den har samme software som alle nokia telefonerne, bare uden kamera (HMD og Nokia er det samme).
Slut 2. klasse til 4. klasse (Med kamera): Her kan et kamera være fint. Softwaren er stort set ens på alle Nokia og HMD modeller, så her kan du lade barnet være med til at vælge ud fra design og farve.
Gode bud: Nokia 3210 (fås i flotte farver som blå, gul og sort), Nokia 225 eller klaptelefonen HMD 2660.
Det vigtigste råd: Modellen er sekundær – fællesskabet er primært. Din position som forælder bliver langt stærkere, hvis du kan gå sammen med andre forældre i klassen. Find et godt tilbud, og præsentér det for forældregruppen: "Skal vi ikke købe den samme telefon til vores børn?" Det skaber et fællesskab omkring telefonen, så den ikke føles "forkert".
Spørgsmål 2: Mit barn vil egentlig gerne have en dumbphone, men der er allerede et par fra hendes klasse, der har fået en smartphone og hun er bange for at blive holdt ude af fællesskabet. Hvad gør jeg?
Arne: Frygten for social eksklusion er reel, og strategien afhænger af, hvor mange i klassen der allerede har en smartphone.
Man kan dele det op i to scenarier:
Scenarie A: Under 60-70% har en smartphone: Her har I stadig en chance for at påvirke kulturen.
Handlingen: "Servér løsningen på et sølvfad." Find et godt tilbud på en simpel telefon og fremlæg det for de andre forældre. Hvis I kan få bare en håndfuld med på idéen, skaber I en lille ny norm. Så står dit barn ikke alene, og "dumbphonen" bliver en ting, man er fælles om.
Scenarie B: Over 70% har en smartphone: Her kan det godt virkelig begynde at være svært. At insistere på kun en dumbphone kan risikere at isolere barnet socialt.
Handlingen: Vælg et kompromis og kombinér en simpel telefon med en tablet (f.eks. en iPad Mini).
Barnet har en simpel telefon i lommen (ingen forstyrrelser på farten).
Barnet har en tablet derhjemme til sociale apps og klasse-chats.
Hvorfor virker det? En tablet er for stor til lommen. Det fjerner mange impulsive brug, men giver stadig adgang til det digitale fællesskab under kontrollerede forhold i hjemmet.
Spørgsmål 3: Min 11-årige datter har fået en smartphone, men jeg overvejer kraftigt at tage den fra hende og give hende en dumbphone i stedet. Jeg er i tvivl om, hvordan jeg fortæller hende det. Har du nogen gode råd?
Arne: Dette er den sværeste manøvre, for det er altid sværere at rulle udviklingen tilbage end at forebygge den. Men det kan lade sig gøre.
Alliancen er din redning. Igen er det afgørende, at du ikke står alene. Prøv at kontakte andre forældre i klassen. Er der andre, der også synes, at smartphonen har taget overhånd? Hvis du kan sige til din datter: "Du er ikke den eneste. Vi er 5-6 familier i klassen, der gør det her sammen, og de andre får præcis samme telefon som dig," så bliver det meget nemmere at acceptere. Køb herefter ind på denne samme model.
Brug "Tablet-modellen" som overgang: Du kan fjerne smartphonen, men tilbyde en tablet som erstatning (se råd nr. 2).
Vigtigt: Det duer ikke bare at tage SIM-kortet ud af smartphonen og lade hende beholde den på Wi-Fi. En smartphone uden SIM-kort er stadig en lille enhed, der passer perfekt i lommen.
Giv hende en simpel telefon til kontakt og en fysisk større tablet til underholdning og de vigtige apps, som kun er tilgængelige der. Det bryder vanen med at have hele verden i lommen, men afskærer hende ikke fra vennerne. Der er ikke nogen perfekt løsning.