Bliv klogere på udfordringen
Smartphones giver adgang til læring og underholdning – men også til noget, der udfordrer vores børns trivsel. Forskning viser, at skærme kan være stærkt vanedannende, stjæle tid fra leg, nærvær og søvn, og udsætte børn for skadeligt indhold.
Som forældre står vi ikke alene med bekymringen – og vi står heller ikke magtesløse. Hos Skærmsund Barndom samler vi viden og værktøjer, så vi sammen kan skabe en barndom, hvor skærme ikke tager styringen.
Skærme er designet til at fastholde vores børn
Tech-giganterne investerer milliarder i at gøre deres platforme vanedannende. Deres produkter udløser dopamin og påvirker børns hjerner på måder, der minder om spilafhængighed.
En OECD-undersøgelse fra 2023 med 700.000 elever viser, at 45 % føler sig nervøse eller ængstelige, når de ikke har telefonen i nærheden. En anden undersøgelse viste, at én ud af fem teenagere er på YouTube næsten konstant.
Børn udsættes for skadeligt indhold - hver eneste dag
Halvdelen af danske børn er på sociale medier, før de fylder 10 år. Tre ud af fire mellem 9 og 14 år har allerede set ubehageligt eller grænseoverskridende indhold online.
En rapport fra 2023 viser, at TikTok viser skadeligt indhold – som fremmer spiseforstyrrelser og selvskade – til teenagere hver 39. sekund. Meget af det går under radaren, fordi det skjules bag kodede hashtags og algoritmer. Skadeligt indhold går under radaren på mange platforme, da bliver delt i realtid med kodede hashtags.
Flere skærme - mere mistrivsel
Smartphones og sociale medier åbner en dør ind til vores børns liv på et tidspunkt, hvor de er allermest sårbare. De konfronteres med et konstant behov for anerkendelse, gruppepres og sammenligninger – dette er bl.a. forstærket af frontvendte kameraer og algoritmer.
Siden 2010 er andelen af 11–15-årige piger med høj mistrivsel i Norden steget med 188 %. Samtidig er antallet af samtaler om selvskade og selvmordstanker til BørneTelefonen næsten fordoblet fra 2018 til 2023.
Vores børns opmærksomhed er blevet en handelsvare
Tech-virksomheder kæmper om vores børns opmærksomhed – og de er dygtige til det. Med design, der fanger og fastholder, bliver børns fokus en vare, der købes og sælges. Men prisen er høj: Tid væk fra leg, læring og menneskelig kontakt.
Når børn er online 5–8 timer om dagen, mister de op mod 2.000 timer om året, som ellers kunne gå til fysisk leg og sociale færdigheder. Det slider på både nærvær, udvikling og trivsel.
Særligt bekymrende er det, hvor lidt tid unge i dag bruger sammen med hinanden i virkeligheden. En undersøgelse fra New York University viser, at unge mellem 15 og 24 år nu bruger 80 minutter mindre om dagen på ansigt-til-ansigt tid end for bare et årti siden (fra 120 minutter i 2010 til kun 40 minutter i 2021).
Barndommen bør ikke forsvinde i notifikationer
Smartphones, sociale medier og gaming trækker børn væk fra leg, nysgerrighed og nærvær – og gør en allerede kort barndom endnu kortere.
En undersøgelse viser, at den typiske teenager i dag modtager 237 notifikationer om dagen – svarende til cirka én hvert fjerde minut i vågen tilstand.
Ifølge en rapport fra Børns Vilkår (maj 2024) siger 63 % af børn i 4. klasse, at det at være på mobilen er blandt deres yndlingsaktiviteter efter skole. I 7. klasse er tallet steget til 74 %.
Virker forældrekontrol?
Ja, delvist.
Forældrekontrol er bedre end ingenting – men det er ikke nok. 58 % af teenagere siger, at de aldrig har haft forældrekontrol. Og blandt dem, der har, har 47 % fundet en måde at omgå den på: ved at nulstille telefonen, bruge VPN, hacke routeren eller huske adgangskoder.
Mange forældre mangler teknisk viden – eller overskud – til at følge med, og det er helt forståeligt. Samtidig hjælper det ikke meget at sætte grænser derhjemme, hvis barnets venner ikke har nogen – for så er adgangen til skadeligt indhold der alligevel.
Derfor er relationer vigtigere end restriktioner. Det handler ikke kun om at kontrollere, men om at forstå og støtte vores børn i en digital virkelighed, de ikke selv har valgt.
Stadig i tvivl? Du er ikke alene.
Vi møder ofte forældre, der tøver – og det forstår vi godt. Her er nogle af de mest almindelige overvejelser, vi hører, og vores svar på dem.
"Vi ved det godt, men alle andre har en smartphone, så vi har ikke noget valg”.
Det sender et stærkt signal til børn, når vi som voksne giver efter for gruppepres – selvom vi ved, det ikke er det rigtige. Det er okay at gå imod strømmen, når det handler om børns trivsel.
"Men de har brug for uafhængighed, det er en del af opvæksten"
Ja, og den uafhængighed kan sagtens opnås med en almindelig mobil uden adgang til sociale medier – eller med en anden løsning, der ikke sætter barnet alene foran en algoritme.
"Men de vil gå glip af Snapchat-grupper med deres venner"
Vi mener, og forskningen viser, at Snapchat-grupper gør mere skade end gavn, men hvis du virkelig ønsker, at dit barn skal være i en Snapchat-gruppe, kan det gøres på en computer derhjemme.
"Men vi lovede dem..."
Det er okay at ændre mening – især når ny viden gør det tydeligt, at noget kan være skadeligt. Fortæl dit barn, hvorfor du har skiftet holdning, og find en måde at gøre det positivt: F.eks. ved at lade pengene til telefonen gå til noget andet, barnet ønsker sig.
"Men deres ældre søskende har dem"
Det betyder ikke nødvendigvis, at det også er det rigtige valg nu. Både teknologien og dens indhold har ændret sig hurtigt. Du kan anerkende forskellen og stadig tage et nyt og mere informeret valg for dit yngste barn.
Du er ikke alene. Vi er mange forældre, der tager valget sammen.
Sammen kan vi gøre en forskel
Tilmeld dig for at være en del af bevægelsen og få de seneste opdateringer fra vores kampagne.