AI i folkeskolen

Hvad er AI-politikken på dit barns skole?

Kunstig intelligens er på vej ind i skoledagen. Hver skole laver sine egne regler, og ingen har overblikket. Hjælp os med at kortlægge, hvordan AI bliver brugt, så vi sammen kan stille de rigtige spørgsmål.

Det sker lige nu

Der findes ingen nationale regler for, hvordan AI må bruges i undervisningen i folkeskolen. Det er skolebestyrelsen, der godkender undervisningsmidlerne, og skolens ledelse og lærere, der beslutter, hvordan de bruges.

I juni 2025 udgav Børne- og Undervisningsministeriet syv anbefalinger om generativ AI i folkeskolen. Ministeriet skriver selv, at de fleste skoler allerede havde taget AI i brug. Anbefalingerne bygger på et forsigtighedsprincip, fordi viden om de langsigtede konsekvenser for læring er begrænset.

Resultatet er, at hver skole skriver sin egen politik. Nogle skoler har en grundig politik. Andre har en side på intranettet. Mange forældre ved ikke, hvilke AI-værktøjer deres barn har adgang til i skolen.

Det vil vi finde ud af

  • Hvilke værktøjer bruger skolerne?ChatGPT, Copilot, SkoleGPT, Gemini eller andre, og fra hvilket klassetrin.
  • Er eleverne beskyttet?Data, kommercielle interesser og adgang på skolens computere og tablets.
  • Følger nogen op?Bliver det målt, om eleverne lærer mere eller mindre?

Hvorfor det er vigtigt

Et eksperiment uden kontrolgruppe

Vi har prøvet det før. I 15 år har Danmark brugt mindst 1 mia. kr. på at digitalisere folkeskolen. Effekten på elevernes læring er aldrig blevet målt. Den største evaluering spurgte lærere, ledere og elever, om de oplevede en effekt.

»Designet er sat op til at måle oplevet effekt og ikke reel effekt.«Rambølls evaluering af it i folkeskolen for Styrelsen for It og Læring, 2018
ca. 60 %af undervisningen foregår med mindst én skærm tændt. Fysiske bøger ses i 7,5 % af observationerne.
−35 pointfaldt 8.-klassernes digitale kompetencer fra 2018 til 2023. Det var netop dem, digitaliseringen skulle styrke.
14 % → 72 %af lærerne i 8. klasse mener nu, at it distraherer eleverne fra at lære.
Lavesteniveau i læsning for danske 15-årige, siden Danmark kom med i PISA i 2000.

Sverige og Norge målte og skiftede kurs

Da svenske forskere fulgte omkring 50.000 elever, fandt de ingen gennemsnitlig gevinst af at give alle elever en computer. Tablets gav dårligere resultater i svensk, og forskellen mellem børn af forældre med lang og kort uddannelse voksede. Sverige har siden brugt over 1,6 mia. SEK på fysiske bøger.

Norge har besluttet, at elever i 1.–7. klasse i hovedsagen ikke skal have adgang til AI. Regeringen vil ikke gentage den hurtige udrulning af computere og tablets.

Nu står vi samme sted med AI

AI bliver rullet ud på skolerne én efter én, uden en fælles plan og uden måling af, hvad det gør ved børnenes læring. Hvis det går galt, opdager vi det først om mange år. Og så er det vores børn, der har betalt prisen.

Derfor kalder vi det et eksperiment. Ikke fordi nogen vil børnene noget ondt, men fordi ingen har sat det op, så vi kan se, om det virker.

Kilder: Skærmsund Barndoms gennemgang »Evalueringen af digitaliseringen af folkeskolen« (okt. 2026), som bygger på Rambøll (2018), ICILS 2023, DPU/ROCKWOOL Fonden (2025), PISA 2025, IFAU (2019, 2021) og den norske regering (juni 2026). Se kildelisten nederst.

Forskningen

Hvad ved vi om AI og børns læring?

Kort fortalt: AI kan få elever til at løse opgaver bedre, uden at de lærer mere. Nogle gange lærer de mindre. Om AI hjælper eller skader, afhænger af, hvordan værktøjet er bygget, og om en lærer styrer brugen. Det er præcis det, en AI-politik skal tage stilling til.

Tyrkiet · lodtrækningsforsøg · ca. 1.000 gymnasieelever Bedre med AI. Dårligere uden.

Elever med almindelig ChatGPT løste øveopgaverne i matematik markant bedre. Da AI blev taget fra dem til prøven, klarede de sig dårligere end elever, der aldrig havde haft adgang.

Øveopgaver+48 %
Prøve uden AI−17 %

En AI-tutor, der gav hints i stedet for svar, skadede ikke. Den forbedrede heller ikke prøveresultatet.

Bastani m.fl., PNAS (2025)
OECD · samlet gennemgang af forskningen · 2026 Præstation er ikke det samme som læring.

OECD konkluderer, at almindelige AI-værktøjer kan forbedre elevernes præstation på opgaven uden at føre til læring. Gevinster kræver et klart pædagogisk formål, og at undervisningen er bygget om til det.

OECD Digital Education Outlook 2026
Nigeria · lodtrækningsforsøg · elever i gymnasiealderen Positiv effekt med lærer, mål og ramme.

Seks ugers lektiehjælp efter skoletid med AI og en lærer til stede gav en tydelig fremgang i engelsk. De største gevinster gik til de elever, der i forvejen klarede sig bedst.

De Simone m.fl., Verdensbanken (2025)
MIT · lille, foreløbigt studie · 54 universitetsstuderende Mindre hjerneaktivitet, mindre hukommelse.

Studerende, der skrev essays med ChatGPT, havde den laveste hjerneaktivitet målt med EEG og huskede mindre af deres egen tekst. Forskerne kalder det kognitiv gæld. Studiet er lille og skal bekræftes.

Kosmyna m.fl., MIT Media Lab (2025)

Det vi ikke ved

Alle de studier, vi har fundet, handler om teenagere og voksne. Vi har ikke fundet et eneste lodtrækningsforsøg, der måler, hvad generativ AI gør ved læringen hos børn i indskolingen eller på mellemtrinnet. Det er netop de børn, der skal lære at læse, skrive og tænke selv. Når der ingen viden er, bør skolen ikke gå forrest. Det er det, Norge har konkluderet.

Ministeriets anbefalinger

Syv anbefalinger uden en eneste grænse

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) skriver, at anbefalingerne følger et forsigtighedsprincip. Men de sætter ingen grænser, stiller ingen krav og kom først, da de fleste skoler allerede var i gang. Som værn for børnene er de i praksis ubrugelige. Her er de syv, og hvad de mangler.

  1. 1Formulér fælles retning og rammer for brug af generativ AIHvad retningen skal være. Der er ingen aldersgrænser, ingen liste over værktøjer og ingen minimumskrav. Hver skole starter fra nul.
  2. 2Brug løsninger, som overholder GDPRDet er allerede lov. Anbefalingen siger intet om, hvorvidt leverandøren må bruge børnenes data kommercielt. Chromebook-sagen i Helsingør viste, at lovkravet ikke bliver opfyldt af sig selv.
  3. 3Understøt dialog og erfaringsudveksling blandt personaletDet er en intern arbejdsgang. Den beskytter ikke børnene og siger intet om, hvad de skal have adgang til.
  4. 4Prioritér lærernes viden og kompetencerEt krav om, at lærerne er klædt på, før eleverne får adgang. Norge stiller netop det krav.
  5. 5Brug kun AI, når det giver faglig, didaktisk og pædagogisk meningEn måde at vide det på. Ingen definerer mening, og ingen måler den. Lærerne oplevede også, at computerne gav mening, mens elevernes digitale kompetencer faldt.
  6. 6Tal med eleverne om, hvordan og hvornår de må bruge AIAnsvar hos de voksne. Forskningen viser, at elever bruger AI som krykke, når der ikke er sat rammer for værktøjet. En samtale er ikke en ramme.
  7. 7Fortæl forældrene om skolens tilgang til generativ AIInddragelse. Forældre skal orienteres, ikke spørges, og der står intet om ret til at fravælge AI for sit barn.

Det står der slet ikke

Ingen aldersgrænseAt AI skal fylde »væsentligt mindre i indskolingen« er en bemærkning fra en ekspertgruppe om prøver. Det er ikke en anbefaling.
Ingen måling af læringIntet om førmåling, sammenligning eller hvem der følger op.
Intet om ulighedSelvom svensk forskning viser, at computere øgede forskellen mellem eleverne.
Ingen stopregelIntet om, hvad der sker, hvis AI viser sig at skade læringen.
Læs de syv anbefalinger (STUK, juni 2025)
1

Bed skolen om AI-politikken

Send mailen til din skoleleder via Aula eller mail. Ret de gule felter. Hvis skolen ikke har en samlet politik, er svarene på de tre spørgsmål lige så værdifulde.

Folkeskolen er en offentlig myndighed. Får du ikke svar, kan du bede kommunen om aktindsigt i skolens retningslinjer for AI.

Emne: Skolens retningslinjer for brug af AI i undervisningen

Kære [skolelederens navn]

Jeg er forælder til [barnets navn] i [klasse]. Jeg vil gerne bede om at få tilsendt skolens politik, principper eller retningslinjer for brug af kunstig intelligens (AI) i undervisningen.

Hvis skolen ikke har en samlet politik, vil jeg gerne vide:
1. Hvilke AI-værktøjer eleverne har adgang til i skolen og på skolens computere og tablets, og fra hvilket klassetrin.
2. Om der er indgået databehandleraftaler for værktøjerne, og om leverandørerne må bruge elevernes data til andre formål.
3. Hvordan skolen følger op på, om brugen af AI styrker elevernes læring.

Jeg spørger, fordi jeg gerne vil forstå, hvordan AI bliver brugt i mit barns skoledag.

På forhånd tak.

Venlig hilsen
[dit navn]
2

Send politikken til os på 1 minut

Vi skal kun bruge skolens navn og politikken som fil eller billede. Vi offentliggør ikke dit navn, og du kan sende anonymt.

Send din skoles AI-politik

Står din skole ikke på listen, eller vil du hellere sende den på mail? Skriv til os med skolens navn og kommunen i emnefeltet.

hej@skaermsundbarndom.dk
1. Skolens navnVælg skole fra listen ▾
2. AI-politikkenUpload PDF, Word, billede eller link
3. Din mail (valgfri)Hvis du vil høre, hvad vi finder

Tjeklisten

Det skal en AI-politik kunne svare på

Tjeklisten bygger på forskningen og på erfaringerne fra 15 års digitalisering. En god politik svarer konkret på alle ti punkter. Mange politikker nævner kun nogle af dem.

    Trin 3

    Scan din AI-politik

    Indsæt teksten eller upload filen. Scanneren leder efter de ti punkter og viser, hvor politikken nævner dem. Derefter vurderer du selv, om punktet er godt nok besvaret, og får spørgsmål, du kan tage med til skolebestyrelsen.

    PDF, Word (.docx) eller tekstfil. Du kan også trække filen herind.

    Scanningen sker kun i din browser. Teksten bliver ikke gemt og bliver ikke sendt til os eller andre. Vil du dele politikken med os, så brug trin 2.

    Kortlægningen

    Følg med, når politikkerne kommer ind

    Vi samler politikkerne, scanner dem mod tjeklisten og offentliggør, hvad vi finder. Vi dokumenterer skolernes politikker, ikke enkelte lærere eller elever.

    1. 1Vi modtager politikkenFra forældre, skolebestyrelser og skoler.
    2. 2Vi scanner denMod de ti punkter i tjeklisten. To personer læser hver politik.
    3. 3Vi spørger skolenSkolen får mulighed for at rette fejl, før vi offentliggør.
    4. 4Vi offentliggørEn oversigt pr. kommune og en samlet rapport til KL og ministeriet.

    Kilder