Skærmsund Barndom og Smartphonefri Barndom bliver én forening

De to forældredrevne foreninger er gået sammen under navnet Skærmsund Barndom for at skabe en stærkere bevægelse for en barndom med færre skærme, mere nærvær og flere fysiske fællesskaber.

Vi tror på, at vi sammen står stærkere: Vi vil nå flere forældre, påvirke normen og vise politikere og samfund, at vi er mange forældre, der ønsker en ny retning.

Målet er klart: En landsdækkende forældrebevægelse med lokale fællesskaber, hvor forældre, skoler og børn sammen sætter rammer for skærmbrug og sociale medier.

De kommende måneder har vi fokus på at få flere med i forældreønsket – hvor forældre sammen udskyder børns smartphone-debut til tidligst 8. klasse. Vi rejser også midler til materialer, foredrag og kampagner.

Tak fordi du er med – sammen skaber vi en skærmsund barndom.

Forrige
Forrige

Aldersverificering på sociale medier

Næste
Næste

Mor til tre: “Mobilfængslet gør vores ferier næsten skærmfri”